Pige holder fjernbetjening | © Jeppe Willum Kejser
Pige der sidder og ser tv og holder fjernbetjeningen i hånden

DR’s programarkiver er en guldgrube af nyere danmarkshistorie og består af mere end 500.000 timers film, tv og radio. Materialet i DR’s arkiver er gennem aftalerne mellem DR og rettighedsorganisationerne i dag tilgængeligt på DR websitet Bonanza.

Fra arkiv til Bonanza

Gennem aftalerne, som ligger til grund for Bonanza, kan alle danskere se historiske klip, gamle tv-dramaserier, børneudsendelser, julekalendere, dokumentarudsendelser, portrætinterviews og meget mere. Både alt det gode indhold, som man husker og alt det andet indhold, som man kan gå på opdagelse i, hvis man har lyst til at dykke ned i tv, som det var engang.
Med Bonanza har DR åbnet dørene til det overvældende arkiv af programperler, som gennem årene er blevet sendt på DR. Både tv og radio. Bonanza er en del af DR’s Kulturarvsprojekt, som bl.a. handler om at sikre DR’s programarkiver gennem digitalisering. Bonanza bygger på en rettighedsaftale, som DR har indgået med en lang række rettighedshavere, som er samlet i Copydan Arkiv.

DR Ramasjang

Børnekanalen DR Ramasjang blev lanceret i 2009 i kølvandet på aftalen med Copydan Arkiv. Siden har kanalen udviklet sig til et underholdningsunivers for de

DR K

DR K er en nichekanal, som giver alle kulturelt interesserede mulighed for at se udsendelser om kunst, musik, design, arkitektur, mode, billedkunst, litteratur og meget mere. Kanalen blev lanceret i 2009 sammen med DR Ramasjang som led i arkivaftalen. DR K’s sendeflade har lige siden budt seerne inden for til timevis af underholdning med det gamle arkivguld. Lige fra historiske programmer og quizzer til gensyn med nogle af de helt store DR dramaproduktioner gennem tiden. På den måde beriger arkivmaterialet stadig danskerne med kulturhistorie side om side med de mange nye produktioner, som kanalen også sender.


DR3 og DR Ultra

Senere er der kommet yderligere niche-kanaler til i form af DR3 og DR Ultra. På disse kanaler kan DR også bruge arkivmateriale.