Gå til indhold Slice Created with Sketch.
Håndtryk | © Jeppe Willum Kejser
Håndtryk ved aftale

Når DR ønsker at genanvende tv-materiale fra arkiverne, så behøver tv-stationen kun at forhandle med Copydan Arkiv.

Copydan Arkiv er stiftet og styret af rettighedshaverne. Derfor er det de skuespillere, instruktører og andre kunstnere og kulturproducenter, som står bag tilblivelsen af en udsendelse, vi repræsenterer. Vi indgår aftaler i samarbejde med DR omkring brugen af radio- og tv-materiale fra DR's arkiver.

Hvorfor kun én aftale?

Uden one-stop-shop skulle DR selv indhente tilladelse hos rettighedshaverne til at bruge indholdet. Det ville være umuligt for både DR og den enkelte kunstner. One-stop-shop betyder altså, at det er nemt at indgå aftale om at bruge en stor mængde indhold et enkelt sted.

Inden for de øvrige Copydan-foreninger, som indgår aftaler om brug af audiovisuelt indhold, så betyder one-stop-shop også, at det er lettere at indgå aftalerne. Eftersom Copydan laver aftalerne på vegne af rettighedshaverne, så behøver fx undervisningsinstitutioner, tv-distributører og andre, som benytter film, tv- og radioindhold også kun at gå et sted hen, for at lave en aftale, som gør det muligt at bruge indholdet.